 |
|
|
|
|
Indførelse af miljøzoner i
Tyskland
Fra 1. januar 2008 er der indført
miljøzoner i flere af de større tyske byer. Det betyder at
biler kun må køre ind, hvis de er i besiddelse af en tysk
miljøplakette, en såkaldt "Feinstaubplakette" eller "Umweltplakette"
som har farverne grøn, gul eller rød. Mærkaterne bliver
forsynet med bilens indregistreringsnummer og er gyldige
overalt i Tyskland i hele bilens levetid, dog skal mærkaten
udskiftes hvis et køretøj omregistreres og får et nyt
registreringsnummer.
Miljøzoner er områder, som kun køretøjer, der opfylder
bestemte forureningskrav, må køre ind i.
Reglen gælder for alle, også udenlandske køretøjer, og det
kan koste en bøde på 40 Euro at køre uden mærkat.
I Berlin og Köln træder reglen om miljøzoner i kraft 1.
januar 2008. Flere større tyske byer forventes at indføre
miljøzoner i løbet af 2008.
yderligere oplysninger omkring de tyske miljøzoner kan
findes på:
www.umwelt-plakette.de
|
|
|
 |
|
|
|
|
|
|